Brand & Tactics

Ved siden af mit journalistiske arbejde tilbyder jeg konsulentbistand til klubber, sponsorer, bureauer og brands inden for klubudvikling, sponsorater og kommunikation.
Med erfaring som stifter af kommunikationsbureauet Wasabi, strategidirektør i mediebureauet Mindshare, marketingdirektør i medievirksomheden IDG A/S og senest kommercielt ansvarlig i Ligaforbundet, bidrager jeg med et bredt perspektiv og evnen til at forbinde discipliner og organisationer – altid med fokus på at finde den bedste løsning.
- Partnerskaber





Liganavnene blev forkortet til A, B og C, så hierarkiet blev tydeligt, og sammenhængen til Ligaforbundet (tidligere Kvindedivisionsforeningen) blev klar. De korte navne giver samtidig plads til en fremtidig navnepartner.
Jeg havde ansvaret for strategien og den kreative briefing, mens Nord DDB stod bag den visuelle identitet.https://markedsforing.dk/artikler/nyheder/ungt-designbureau-bag-nyt-navn-og-visuel-identitet-til-a-ligaen/

2. Fodbold faglighed



Fodboldglæde app. Vi har et stigende problem med mistrivsel blandt børn og unge. Deltagelse i foreningslivet giver identitet, selvværd og fællesskab og er en af de stærkeste værn mod mistrivsel.
Men alt for mange unge forlader sporten og fællesskabet i fodboldklubben. De ønsker at blive bedre og have det sjovt, men glæden slukkes og talentet visner, fordi de ikke trives på holdet. Det udviklede vi et værktøj til af afhjælpe. Med støtte fra Innovationsfonden udviklede og testede vi en prototype i flere danske klubber med stor succes. Vi lykkedes ikke med at løfte finansieringen og løsningen er solgt til DBU.
3. Brands og virksomheder
Gennem Brand & Tactics har jeg de sidste år:
- Rådgivet OB om, hvordan klubbens kvindehold kan finde tilbage i toppen af dansk kvindefodbold ved hjælp af konkrete indsatser overfor partnere, tilskuere og en sportslig strategi, der udnytter de geografiske muligheder
- Hjulpet LandbrugsMedierne med digital transformation og udviklet businesscase og nye digitale produkter
- Go-to-market strategi og plan for lanceringen af realkreditlån hos Coop Bank.
Tidligere har jeg arbejdet med alt fra politiske partier, banker, fagforeninger, privathospitaler, morgenmadsprodukter til rejseselskaber. Mine specialer er kommunikationsstrategi og kreative briefinger. Nysgerrighed på mere? Tjek min LinkedIn profil eller kontakt mig på verner@kvindefodboldeksperten.dk https://www.linkedin.com/in/vernerbager
