Kvindefodboldens gennembrud
Glaslofter blev knust, publikumsrekorder sprængt og mængden af tilgængelige kampe eksploderede. 2022 går over i historien som det største jubelår nogensinde for international kvindefodbold. Med Champions League, EM og kæmpe investeringer i Womens Super League var forventningerne store ved årsskiftet, men gennembruddets voldsomhed kom bag på mig. Men fortsætter fremskridtet og kommer Danmark op i gear?
“Der er jo ikke nogen, der gider at se kvindefodbold”.
Hvor tit har jeg ikke hørt det argument, når jeg har forsøgt at dele min entusiasme, men kære venner, i 2022 har vi endelig modbevist og begravet det argument langt under græstæppet på Wembley og Camp Nou. Årets tre mest sete fodboldkampe var alle kvindekampe. EM finalen og to hjemmekampe for Barcelona nåede over 90.000 tilskuere. Men det er ikke længere kun de store enkeltstående begivenheder, der samler tilskuere. Sommerens succes fra EM smittede af på de hjemlige ligaer i England og Tyskland. Her var der allerede i november flere tilskuere end for hele sidste sæson, og særligt under VM i Qatar, har kvindeklubberne udnyttet, at de hjemlige herreligaer stod stille. I England er der nu 9 millioner flere, der definere sig som fans af landsholdet i forhold til året før. I Danmark halter vi stadig bagefter, men der har trods alt været en stigning på 33% på lægterne i efteråret.
Landholdsfodbold er den store motor
Det folkelige gennembrud hænger uløseligt sammen med succes for landsholdet. USA vandt deres første VM titel på hjemmebane i 1999 foran 90.000 tilskuere og lige siden er publikum strømmet til den nationale liga. Fuldstændig som vi ser det i England efter EM-triumfen. Desværre var Danmarks EM- deltagelse skuffende. Det krævede en sublim indsats at komme ud af dødens gruppe og da Tysklands ny-konstruerede midtbane klikkede med Lena Oberdorf som verdens bedste 6’er, var afstanden til de bedste hold tydelig. Mod Finland og Spanien var spillet bedre, men det helt store folkelige gennembrud forsvandt med exitten fra gruppespillet. Heldigvis var der mange andre ting at glæde sig over. Etablering af kvindelandsholdets fangruppe med mere end 5000 medlemmer og festdagen i Parken, da Brasilien blev besejret 2-1. Brasiliens kampen var en af mine personlige højdepunkter. Stemningen før, under og efter kampen var elektrisk. Særligt de store grupper af pigefodboldspillere, der gik rundt med anderkendelsen lys i øjnene, satte streg under hvor vigtig en historisk dag det var.
Build it and they will come
Overskriften er et citat fra “Fields of dreams” hvor Kevin Costner bygger en baseball bane ude midt i en majsmark. UEFA byggede det første Champions League med gruppespil og solgte rettighederne til DAZN, der har streamet alle kampene gratis på YouTube. Og seerne strømmede til. Globalt så 3,6 millioner finalen. Den ene efter den anden stadionrekord har afløst hinanden. PSG, Juventus, Arsenal, Chelsea, Bayern, Roma og Barcelona har flyttet kampe ind på de store stadions. Stadionoplevelsen er en stor del af en fodboldkamp. Jeg glemmer aldrig min debut på Camp Nou blandt 90.000 ellevilde tilskuere, hvor flertallet stadig festede på stadion en halv time efter slutfløjt og Putellas tog capo tjansen og styrede stortrommen. I det hele taget er synligheden på TV langt større end tidligere. Bevæbnet med Viaplay og VPN kan jeg nu følge med i den svenske, danske, tyske, italienske, engelske og spanske liga uden problemer. FIFA viste alle kampe fra ungdoms VM og DBU viser mange af u16, u17 og u19 pigernes kampe. De store stjerner kan nu ses på ugentlig basis, hvilket er en gave til nye og gamle fans. DR har efterhånden fulgt landsholdet i gennem mange år og opbygget et team af dygtige værter og eksperter. TV2 derimod tog pinlighedprisen ved at sætte Graulund på som ekspert til EM finalen. Det tog 15 minutter før værterne opdagede, at Popp var udgået under opvarmningen, fordi de ikke anede, hvordan Lea Schüller eller Popp så ud.
Vi er midt i et boom
Rundt om i verden investeres der massivt i kvindefodbold. UEFA og FIFAs analyser viser, at der er et kæmpe vækstpotentiale. USA, England, Tyskland og Frankrig har i mange år været lokomotiverne. I sydamerika sker væksten særligt i Brasilien og Columbia. Længere nordpå er Mexico nu et spændende alternativ for de latinamerikanske spillere, der før tog til USA, og Canada er nu vej med landets første professionelle liga, hvor alle hold mindst skal have en canadisk landsholdsspiller i truppen. I Europa er Spanien og Italien kommet op i gear. Damallsvenskan og Gjensidige Kvindeligaen er under pres. Begge ligaer har for få at de store herreklubber, der har organisation og ressourcer til at investere i produktet, så på trods af øgede spillerbudgetter falder vi bagud i Norden.
Et bud på 2023
VM i Australien/New Zealand får ikke samme effekt som EM
Der er langt til Australien og gruppekampene sendes ikke på seervenlige tidspunkter for det europæiske marked, men det kommer til at give en voldsom indsprøjtning til kvindefodbolden i Asien og Sydamerika. Danmark er landet i en langt venligere gruppe denne gang, og det er sandsynligvis opgøret mod Kina, der bestemmer om vi kommer videre fra gruppen. Den danske trup er smal. Succes kræver, at alle de bærende kræfter kommer til slutrunden i form og talenter som Kühl og Bredgaard forløser potentialet. Heldigvis har vi forberedt en række kampe mod stærke modstandere, så tempoet ikke overrasker os denne gang.
En ny Europa League løfter flere nationer
Med kun 16 slutspilspladser er muligheder for europæisk fodbold for små. Rygterne siger, der allerede kommer en ny liga fra næste sæson. Det er godt nyt for dansk fodbold. Europæisk deltagelse udvikler spillere og bundlinjer, og kan fastholde danske talenter lidt længere i den hjemlige liga. Med UEFAs krav om at alle deltagere i europæiske herreturneringer skal have et kvindehold, så kommer der snart et voldsomt træk på talentmassen.
FCM overhaler FCK indenom
Som den eneste europæiske nation har ligaens to største hold ikke et kvindehold. FCK har sat en uambitiøs målsætning om at have en kvindehold senest om 5 år. Nu kan FCM ikke længere gennem sig i FCKs skygge. De står snart alene tilbage med “ingen adgang for kvinder” skiltet. Det tror jeg giver et kæmpe pres fra sponsorer og lokalområdet som klubben ikke kan sidde overhørig. Det eneste ærefulde comeback er at præsentere en plan i foråret med en kortere deadline.
30% stigning i antallet af tilskuere til Kvindeligaen
I Tyskland eksploderede tilskuertallene under VM i Qatar. I frustration over forholdene i Qatar, søgte mange tilskuere mod nye autentiske fanoplevelser, hvor glæden ved fodbold ikke var ædt op af korruption og stjernespillere med tvivlsom moral. Den samme længsel mærker jeg i miljøet herhjemme. Mest tydeligt på Brøndbys bane 2, hvor flere nye fans er søgt over i frustration over hooliganisme i fanmiljøet omkring herreholdet. I det hele taget er modstanden mod kvindefodbold nedadgående. Der er stadig mange mænd, der ser kvindefodbold som en invasiv art, der skal bekæmpes, men modstanden afløses lige så stille af nysgerrighed. Til gengæld er tilskuerinteressen stigende blandt kvinder. Der er nu op til 30-40% kvinder til herrelandsholdets hjemmekampe og internationalt kan vi se, at Kvindefodbolden også trækker mange nye fans til. Der er voldsomt dyrt med et sæsonkort til en topklub. Her kan kvindefodbolden være et billigt og attraktivt produkt for familier og unge. Vi får ikke en eksplosion i de danske tilskuertal før FCK ankommer. Inden for 10 år har vi et lokalderby mellem Brøndby og FCK, der trækker 15.000 tilskuere.
Færre talenter til Sverige og Norge
I øjeblikket har vi 10 danske landsholdsspillere, der optræder for norske og svenske hold. Særligt Damallsvenskaen har været et sikkert trinbræt til en af de større ligaer eller en endestation i sig selv. Flere penge, større liga. Men efterhånden som den danske liga professionaliseres med længerevarende kontrakter og fokus på spillersalg med overgangssummer, så kan svenskerne ikke længere konkurrere med ligaerne syd på. Særligt Italien har lige nu fokus på danske spillere. For bare få år siden var den italienske liga niveauer under den danske, men med Juventus og Roma som lokomotiver går det stærkt.
HB Køge forbliver urørlige
Årets store overraskelse er Brøndby. Holdet har en god blanding af rutine og talent, og spiller pludselig med en selvtillid og en spillelyst, der har været helt forsvundet i en længere periode. Nye ejere i klubben har hentydet, at de ønsker at investere i kvindeholdet, men der er endnu ikke kommet konkrete planer på bordet og selv med flere midler vil det tage et par sæsoner at løfte holdet til HB Køge niveau. ThyThisted er humlebien, der ikke burde kunne flyve og nu hvor Rikke Dybdahl er stukket af til Fortuna Hjørring er det spændende hvor langt vingerne bærer. Fortuna Hjørring er et fyrtårn for dansk kvindefodbold. Det er ganske enkelt imponerende, hvad de skabt at resultater og landsholdsspillere, men de har svært ved at hente de stærke udenlandske profiler. FCN har uden tvivl Danmarks bedste talentmiljø, men en håndfuld spillere omkring alle 3 u-landshold. I foråret er der lagt op til masser af spilletid til alle talenterne. 5 af profilerne forlader klubben og nu er det op til de nye at tilkæmpe sig en plads på holdet inden en ny sportschef går på jagt efter forstærkninger til den nye sæson. HB Køges model med at hente profiler fra den amerikanske liga og supplere dem med danske talenter er holdbar. Senest bevist med nyerhvervelsen Yujie Zhao, der var månedens spiller i november og plukningen af Emma Veletanlic fra Kolding IF, der efterhånden har status af satellitklub med alle de talenter, de har afhændet til HB Køge. Talentarbejdet i Kolding er imponerende, men det er endnu ikke lykkedes klubben af supplere med internationale profiler,