Talentudvikling i pigefodbold – tips fra de bedste akademier i Skandinavien

Talentudvikling i pigefodbold – tips fra de bedste akademier i Skandinavien

I februar valgte jeg at tage temperaturen på den skandinavisk talentudvikling i en råkold fodboldhal i svenske Borås. For første gang nogensinde mødtes skandinaviens bedste u18 hold for at kæmpe om det nordiske mesterskab. Toppen (nr. 1 og 2) i de nationale ligaer var inviteret, men Sverige overtog en af de finske pladser, da det ene hold ikke havde råd til at deltage. Ressourcerne der flyder til pigeakademierne er begrænsede og forskellen mellem de små og store akademier er til at få øje på. Eksemplificeret ved de to danske finaledeltagere AGF og FCN. AGF har ingen fastansatte, mens FCN har en håndfuld.

Med hele 16 kampe på 4 dage tog jeg godt for mig i fodboldbuffetten, men heldigvis var der også dessert. De dygtigste og mest inspirerende trænere og akademiansvarlige, der delte gavmildt ud af deres erfaringer fra arbejdet med skandinaviens fremmeste talenter Jeg benyttede lejligheden til at tale med nogle akademierne fra de deltagende klubber. BK Häcken, Hammarby, AGF, Arna-Bjørnar og u16 landstræner Claus Struck svarede alle på de samme 4 spørgsmål.

Hvad er din vigtigste læring om at træne unge kvindelige talenter, som kan være nyttig for andre akademier?

  • Den gode træning starter for sent. Alt for mange piger starter på akademierne uden, at den grundlæggende værktøjskasse er på plads. Drengene har gode trænere fra de er 8-9 år, mens mange piger først får dygtige trænere omkring de 13-14 år. Flere af akademierne tilbyder teknisk træning i naboklubberne fra 10-11 år, men grundlæggende så er der meget at hente ved at tage pigerne seriøst tidligere.
  • Hjælp pigerne til at træffe egne beslutninger. Pigerne er i stand til at huske ekstremt mange instrukser og spilsystemer og meget ivrige efter gøre hvad trænerne beder dem om. Men I forhold til at bryde ud og selv se løsningerne i spillet, så falder det dem ikke helt så naturligt. Så pas med at styre pigerne for meget og lær dem at tage egne beslutninger. Mindre joystick, mere frihed.
  • Udvikling af et kompetitivt mindset. Hvis ikke pigerne fra en ung alder lærer at stræbe efter at blive den bedste udgave af sig selv, når de ikke helt til tops. De skal ønske at være den bedste både til træning og kamp.
  • Lad pigerne spille på egen årgang. Nye talenter lokkes ofte til klubben med lovning om at spille op på årgangen over, men det kommer ofte med en pris. Du springer vigtig undervisning over og risikere at sætte begrænsninger på dit eget spil pga udfordringer med teknik, fart eller fysik. Læring er en langtidsproces og det er vigtigt du får alle skridt på stigen med. I FCN har de i øjeblikket 2 ungdomslandsholdsspillere, der med et ekstra år på u14 som halvårsspillere fik genstartet udviklingen.

Hvor søger du primært din inspiration hen i øjeblikket?

  • Barcelona. De kører deres tekniske træning fra på akademiet fra 8-9 års alderen. Samme model på drenge og pige siden. Deres evner til at være kompakte både med og uden bold.
  • Benfica. Fysisk træning på banen. De bruger ikke meget tid i fitnessrummet, men træner fysisk på banen i fodboldrelaterede bevægelser, så de får styrken til at holde større spillere væk,
  • Lyon. Individuel tilgang til talentet. Nogle spiller med drenge, andre spiller op eller ned, men alle behandles individuelt.
  • Netværk. Akademierne er gode til at mødes og sparre. Oftere direkte end gennem de nationale forbund. Jo mindre akademiet er, jo mere afhængig er de af inspiration fra forbundet.
  • Internationale turneringer. Intet er bedre end at møde andre fodboldkulturer. Teste pigerne af mod eks amerikanske, engelske eller spanske hold og nørd igennem med deres trænere efterfølgende.
  • England. Her er investeret voldsomt i akademiernes setup efter skabelsen af Womens Super League, og det er altid interessant at se, hvordan klubber med langt flere ressourcer tackler talentudviklingen.

Hvis klubben fordoblede dit budget, hvad var så det første du ville investere i?

  • Flere kompetencetrænere og mere opfølgning på den enkelte spiller. Målmands-, angrebs- og fysisk trænere og gerne på fuldtid. De samme trænere har mange roller i dag og, der er ikke ressourcer til at køre individuel træning.
  • Rejsebudget. Flere kampe, hvor pigernes matches på højeste internationale niveau. Turneringer som det nordiske mesterskab og turneringer i Europa er afgørende for udviklingen. Eks. nævnte BK Häcken, at de ud af 65 kampe på akademiet kun havde 20-25 kampe, der var udviklende for spillerne, da niveauet på de lokale hold er langt lavere.
  • Specialister i kvinders fysik. Alt for meget træning er bygget om på viden om drenge/mænds fysik, men pigerne går tidligere i pubertet og kroppen reagerer anderledes på fysisk udmattelse. Der er et stort ønske om at være bedre til at forstå menstruationscyklussens påvirkning af præstation og knæskader. I Arna Bjørnar har de fokuseret meget på at undgå korsbåndsskader og det er lykkes de sidste to sæsoner, men alle er klar over behovet for mere viden og flere indsatser.

Hvordan vil du rangere talentarbejdet i de skandinaviske lande lige nu?

  1. Danmark. Ikke tilfældigt, at der er to danske hold i finalen. De er tydeligere i deres spillestil. Set udefra er akademiet i FC Nordsjælland meget innovative og klubber som FCK og FCM er anerkendt for talentarbejdet, og vores skandinaviske kollegaer tror deres indtog i kvindefodbold løfter niveauet endnu mere. I det hele taget er det opfattelsen at akademierne løfter mere end forbundet.
  2. Sverige. BK Häcken og Hammarby driver udviklingen i dag. Malmø FF er også godt på vej. Holdene deltager i mange internationale turneringer og antallet af fuldtidsansatte trænere er relativt højt
  3. Finland. Har forholdsvis få akademier, men oplevelsen er at forbundet har valgt en klar strategi for udviklingen og at finnerne er særligt interesserede i at søge inspiration og udvikling. De er gode til at bruge data og har spændende tiltag i gang på fysikalitet og koordination. De finske hold er taktisk dygtige og er gode til at tage beslutninger på banen.
  4. Norge. Oplevelsen er at Norge i høj grad lever på historiske meritter. Pigefodbolden er stor i Norge og de udvikler stadig masser af dygtige spillere, men de er ikke kendt for innovation. Norge er førende på at udvikle atleter. Holdene er fysisk stærke og udholdende. Arna Bjørnar og Brann ser ud til at være lokomotiverne, der skal løfte talentudviklingen igen.

Tillykke til AGF med det Nordiske Mesterskab som de vandt efter straffesparkskonkurrence over FCN. AGF har et stort opland af talenter, men alt for få hænder på akademiet, hvilket gør resultatet endnu mere imponerende. Jeg tog optimistisk hjem fra Borås. Der arbejdes benhårdt rundt omkring og Danmark står et godt sted, hvis vi kigger 3-10 år frem, men det kræver endnu flere ressourcer og hårdt arbejde, hvis vi skal indhente, hvad vi har tabt af niveau på kvindesiden de seneste år..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *