Bayern eller Lyon topper gruppe D

Bayern eller Lyon topper gruppe D

Preview Gruppe D

Bayern München, Olympic Lyon, BK Häcken og Benfica.

Uovervindelige Lyon, verdens bedste klubhold og Champions League vinder 5 år i træk, tabte ligatitlen og pokalen med de store ører i 2021. Holdet virkede mæt af sejre og måtte ydmygende nøjes med en placering i anden seedningsgruppe, overhalet af Bayern München, der efter fire andenpladser vandt Bundesligaen. Danskerklubben BK Häcken er favorit til trediepladsen, mens Benfica er det ubeskrevne blad, der kun kan overraske.

Preview BK Häcken – Lyon

Med en sejr over Rosengård i weekenden meldte Häcken sig ind i titelkampen igen. Det lykkedes at beholde OL helten Stina Blackstenius og forstærke holdet med de danske landsholdsspillere Stine Larsen og Mille Gejl. Lyon har fået nye spillere ind i alle kæder i en forsøg på at friske holdet op. Verdens måske bedste målmand, Christiane Endler er en klar forstærkning, men andre som f. eks danske Signe Bruun, stadig er udviklingsspillere. Med 22 mål i fem sejre virker sulten tilbage, men det kræver stærkere modstandere end det gennemsnitlige franske ligahold før vi har svaret

Jeg glæder mig til at se: Mille Gejl, der skiftede til den svenske mesterklub fra Brøndby. Hun er startet med 5 mål i 11 kampe fra midtbanen. En spændende spiller med et glidende løb, hurtig og direkte med og stærke afslutninger. Kan hun udnytte spidskompetencerne mod en modstander på øverste hylde?

Nøglemomenter: Lyon backs var mindre angrebsivrige sidste år og midtbanen spillede for langsomt til at åbne modstanderne op. Spiller de lige så langsomme i år, så har Häcken chance for point

BK Häcken 0 – Lyon 3: Lyon sætter svenskerne under pres fra start og henter en sikker sejr med hjem til Paris

Preview Benfica – Bayern München

Benfica startede først kvindeholdet i 2018. Kernen på holdet er 5 brasilianske landsholdsspillere, der giver holdet flair og offensive strenge at slå på. Jeg så dem slå Twente ud i kvalifikationen og de er et hold på vej frem. Bayern er dog stadig et langt bedre hold. 21-0 er målscoreren efter 4 runder i Bundesligaen og særlige Lea Schüller er brandvarm. Hun scorede 4 mål i streg for landsholdet mod Serbien

Jeg glæder mig til at se: Bayerns udvikling fra sidste år. De var bedre end Chelsea i semifinalen sidste år, men manglede rutine i slutfasen

Nøglemomenter: Bayern giver odds 1,03, så hvis bare alt fodboldudstyr og 10 spillere når frem, så vinder de

Benfica 1 – Bayern 4: Alt for stor forskel på holdene til, at jeg tror på en overraskelse. Bayern har en fantastisk evne til at score hurtige mål og afgøre kampen inden pausen, så de kan rotere og spare spillere i 2. halvleg. Den brasilianske flair kan bryde den tyske stime af clean sheets

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.