Tronskifte i England: Manchester City væltede Chelsea – og Olivia Holdt blev sæsonens dansker

Efter seks år med Chelsea som ligaens ubestridte mesterhold er der endelig frydefuld forandring i Women’s Super League. Manchester City overtog tronen efter en ualmindelig stærk sæson, hvor de udnyttede fraværet fra Champions League til at holde et højt niveau uge efter uge.

Kvindefodboldeksperten ser tilbage på sæsonen og kårer dem, der stod klarest frem.

Sæsonens kåringer

Årets hold: Manchester City
Årets dansker: Olivia Holdt
Årets flop: Chelsea
Årets gennembrud: Toko Koga

Årets hold: Manchester City

Manchester City er det oplagte valg.

Med Khadija Shaw som målmaskine, Yui Hasegawa med verdens højeste fodbold-IQ på midtbanen og en trup af klassespillere, der for alvor lignede et hold efter trænerskiftet i sommer, er mesterskabet fuldt fortjent.

Andrée Jeglertz forlod det danske kvindelandshold efter en frygtelig slutrunde, der satte en plet på et ellers imponerende træner-cv. Men med det rette materiale og tilstrækkelig tid på træningsbanen kom Jeglertz’ taktiske forståelse og mandskabspleje til sin ret. Han er ganske enkelt en eminent træner, selvom vi kun så det i glimt på landsholdet.

Manchester City var sæsonens bedste hold, fordi de både havde stjernerne, strukturen og stabiliteten. Det var et tronskifte på kvalitet. Spørgsmålet er nu, om truppen er bred nok til at gentage triumfen, når de igen skal ud i Europa.

Årets flop: Chelsea

Det lyder hårdt at kalde Chelsea for årets flop.

De endte trods alt som nummer tre. Lauren James viste stadig glimt af den type individuel kvalitet, meget få spillere i verden kan matche. Chelsea var stadig et stærkt fodboldhold.

Men Chelsea måles efter Chelsea-standarder.

For første gang i lang tid lignede de et hold i overgang. Emma Hayes-æraen er forbi, og under Sonia Bompastor blev Chelsea mere sårbare, end de plejer.

Overgangen efter Hayes var altid svær. Hun var mere end en træner. Hun var Chelseas identitet, stemme, standard og mentale overfrakke. Under hende havde Chelsea en evne til at finde løsninger, selv når de spillede under niveau.

Den aura krakelerede i denne sæson.

Bompastor arvede et mesterhold, men også en umulig sammenligning. Skader og manglende kontinuitet gjorde arbejdet svært, men helhedsbilledet står klart: Chelsea mistede grebet om ligaen tidligere, end vi er vant til.

Derfor er de årets flop.

Årets dansker: Olivia Holdt

Olivia Holdt er årets dansker i England.

Hun kom til Tottenham og blev hurtigt en profil. Med 8 ligamål, status som Tottenhams topscorer og en nominering til WSL Player of the Season leverede hun en sæson, hvor hun endte som en af de helt store fanfavoritter.

Det er én ting at tage til England. Det er noget andet at lykkes der.

WSL er brutal for offensive midtbanespillere. Der er mindre tid, mere fysik og flere dueller. Spillet går hurtigt, og man bliver straffet, hvis man skal bruge to berøringer for mange.

Men Olivia Holdt sprudlede i ligaen.

Hun fandt rummene mellem kæderne, kom i feltet med timing og gav Tottenham en offensiv trussel, der kastede ualmindelig flotte mål af sig.

Tottenham leverede klubbens bedste WSL-sæson, og Holdt var en af hovedårsagerne.

Årets gennembrud: Toko Koga

En forsvarsspillers gennembrud får sjældent samme opmærksomhed som en ung angriber med syv mål og en viral highlight-video. Men Kogas sæson fortjener opmærksomheden, fordi hun brød igennem på modenhed.

Den unge japaner spillede med en ro, der langt overgik alderen. Hun forsvarede klogt, læste spillet tidligt og havde modet til at føre bolden frem, når Tottenham havde brug for at spille sig ud.

Koga blev også matchvinder i sæsonens sidste kamp mod Brighton med et langskud, der satte en smuk sløjfe på gennembruddet.

Gennembruddet kom også på det japanske landshold under Nils Nielsen, og hun har en lysende fremtid foran sig.

Tottenham som sæsonens positive overraskelse

Når man taler om WSL, kommer man hurtigt til at tale om de største budgetter og de største klubnavne. Chelsea. City. Arsenal. United.

Men Tottenham fortjener sin egen plads i sæsonens fortælling.

En 5. plads i WSL lyder måske beskedent, hvis man kun kigger på tabellen. Men for Tottenham var det historisk. Klubben flyttede sig fra at være et hold, der først og fremmest skulle undgå problemer, til et hold, der kunne gøre ondt på næsten alle.

Olivia Holdt og Toko Koga blev to af ansigterne på den udvikling.

Den ene som den danske offensive profil. Den anden som den unge forsvarsspiller med internationalt snit. Sammen fortalte de historien om et Tottenham-hold, der begyndte at bygge noget, der kan holde.

En liga med ny magtbalance

Den største konklusion på WSL-sæsonen er mere end Manchester Citys mesterskab.

Ligaens magtbalance har flyttet sig.

Chelsea er stadig fyldt med kvalitet. Arsenal er stadig stærke. Manchester United er stadig store nok til at være relevante, selv når kritikken af udviklingen fylder. Tottenham har meldt sig ind i samtalen om det øverste lag under titelduellanterne.

Men Manchester Citys mesterskab ændrer rammen.

I årevis har spørgsmålet været, hvem der kunne true Chelsea. Nu er spørgsmålet et andet: Kan Chelsea tage tronen tilbage, eller har City åbnet en ny æra?

Denne sæson gav WSL noget andet.

Et tronskifte. En dansk profil i gennembrud. Et Tottenham-hold på vej frem. Et Chelsea-hold med noget at bevise. Og et Manchester City-hold, der nu sidder på tronen.