Hvis danske klubber vil bygge et nyt publikum til kvindefodbold, skal de være eksperter i at opbygge vaner.
Det svære er ikke at få folk ind én gang.
Det kan man godt med en stor kamp, gratis billetter eller et godt event.
Det svære er at få dem tilbage.
For et publikum bliver først værdifuldt, når stadionbesøget bliver en vane og ikke bare en engangsoplevelse.
Det er forskellen på eventmarkedsføring og reel publikumsopbygning.
I kvindefodbold taler vi meget om synlighed. Men synlighed alene flytter ikke noget, hvis oplevelsen ikke bliver fulgt op.
De færreste tænker:
“Nu har jeg været til en kamp, så jeg sætter lige resten af hjemmekampene i kalenderen.”
Er vi heldige tænker de:
“Det var faktisk en fed oplevelse. Det kunne vi godt gøre igen.”
Og dér har klubben et lille vindue.
Hvis der ikke sker noget efter kampen, ryger oplevelsen hurtigt ud af hverdagen igen. Folk falder tilbage i de vaner, de allerede har.
Derfor bør klubber stille sig selv tre spørgsmål:
- Hvad minder folk om, at vi findes?
- Hvor nemt gør vi det at komme afsted?
- Hvad får folk til at føle, at de hører til?
Kampen skal kobles til noget, folk allerede gør. En søndagstur. Pigefodbold. Tid med familien. Venner. Fællesskab. Vi er i konkurrence med et utal af andre begivenheder og forstår vi ikke det, er kampen tabt på forhånd.
Ikke bare:
“Vi spiller på søndag.”
Men:
“Her er en god måde at bruge søndagen sammen på.”
Samtidig skal alt omkring kampen være nemt.
Hvis billetkøb, parkering, adgang eller information er besværligt, så vinder sofaen hver gang.
Sofaen er ekstremt nem at vælge.
Derfor skal stadionoplevelsen føles let, tryg og overskuelig.
Og så kommer det vigtigste:
Belønningen.
Mange klubber tror, kampen alene er nok.
Men for nye tilskuere handler det ofte mere om følelsen omkring oplevelsen.
At børnene hyggede sig.
At spillerne tog sig tid efter kampen.
At man følte sig velkommen.
At man havde lyst til at komme tilbage.
Det er her, kvindefodbolden har en kæmpe mulighed.
Den kan skabe en tættere og mere inkluderende stadionoplevelse end meget af den traditionelle fodboldkultur.
Men det kræver, at klubberne arbejder bevidst med det.
Den vigtigste kamp er ofte ikke den første stadionoplevelse.
Det er den anden.
For hvis klubben ikke følger op, mister man momentum.
En simpel besked dagen efter kan gøre en forskel for relationen:
“Tak fordi I kom.”
“Her er næste kamp.”
“Vi håber at se jer igen.”
For publikumsopbygning handler om at blive en del af folks rytme og hverdag.
Hvis klubberne vil bygge et stabilt publikum til kvindefodbold, skal de stoppe med kun at tænke i næste kamp.
De skal tænke i næste vane.
Det er dér, væksten ligger.
