Bedømmelsen af Danmarks spillere

Bedømmelsen af Danmarks spillere

Fridolina Rolfö var forskellen mellem de to hold i dag. Danmark leverede en ujævn præstation, hvor de havde svært ved at få spillets faser til at hænge sammen.

De første 20 minutter dominerede danskerne med ro og tiltro til egne evner. De spillede sig forbi og uden om det svenske pres, men efter flere uprovokerede opspilsfejl sivede selvtilliden ud af holdet. Sverige fik herefter et lille overtag, dog uden at være decideret dominerende.

Mest frustrerende var de sidste 30 minutters spilovertag, hvor velkomponerede opspil gang på gang endte i dårlige indlæg og upræcise stikninger, på trods af veltimede løb og mange spillere i feltet.

❤️❤️❤️🤍🤍🤍Maya Bay Østergaard. Fremstod en smule usikker, når svenskerne pressede højt, og en opspilsfejl var tæt på at koste et mål.

❤️❤️❤️🤍🤍🤍Stine Balisager. Stærk i duellerne og afværgede mange indlæg og cutbacks. Startede med ro i opspillet, men blev præget af usikkerheden omkring sig. Som en af de mest erfarne spillere burde hun i højere grad sprede ro.

❤️❤️❤️❤️🤍🤍Isabella Obaze. Udnyttede flot pladsen bag Thøgersen i første halvleg med gode løb både med og uden bold. Matchede overraskende nok Stina Blackstenius både på fart og fysik.

❤️❤️❤️🤍🤍🤍Katrine Veje. Flere uprovokerede fejlafleveringer i første halvleg skæmmede indsatsen, men defensivt havde hun godt styr på Kanerud, der er en af formangriberne i Europa lige nu.

❤️❤️❤️🤍🤍🤍Frederikke Thøgersen. Banens bedste den første halve time, men forsvandt helt i anden halvleg, hvor Sverige satte større fokus på hende.

❤️❤️❤️🤍🤍🤍 Emma Snerle. Boldfast og konstant til rådighed som opspilsstation, men fik ikke sat et tydeligt aftryk på det fremadrettede spil.

❤️❤️❤️❤️🤍🤍Josefine Hasbo. Et par tunge førsteberøringer tidligt i kampen afslørede, at sæsonen sluttede tilbage i november. Som altid en dygtig bolderobrer, der kæmpede ufortrødent i alle 90 minutter.

❤️❤️🤍🤍🤍🤍Sara Holmgaard. Der gemmer sig en kvalitetsspiller derinde og der var tegning til flere gode aktioner, der for ofte løb ud i sandet. Særligt indlæggene manglede kvalitet.

❤️❤️🤍🤍🤍🤍Janni Thomsen. Modig og direkte i sit spil, men med en højere fejlprocent end normalt. Den sene sæsonstart i Norge kan have spillet ind.

❤️❤️❤️🤍🤍🤍Signe Bruun. Startede med energi og et højt pres. Udstrålede selvtillid og var stærk med ryggen mod mål. Forsvandt ud af kampen i anden halvleg, delvist grundet manglende service.

❤️❤️❤️❤️🤍🤍Pernille Harder. Women of the match. Udførte en verdensklasse 270 grader vending med en nedtagning af en bold i hoftehøjde, rundt om og forbi en svensker, der endnu ikke har samlet kæben op. Mange gode løb med bolden og tiltrak utroligt mange frispark. Straffesparket var sat umådeligt sikkert ind.

Bænken

❤️❤️❤️🤍🤍🤍Sofie Svava. Tilførte ny energi. Stolede dog ikke helt på sin fart i forhold til at tage bolden mod baglinjen, men bidrog til at bringe venstresiden mere i spil.en mere i spil

❤️❤️❤️🤍🤍🤍Kathrine Kühl. Tilførte lidt ekstra intensitet og tryk i det fremadrettede spil med lidt mere fart i boldomgangen. Usikkerhed i de lange afleveringer

❤️❤️🤍🤍🤍🤍Amalie Vangsgaard. Nåede ikke for alvor at sætte sit præg. Kom til et par gode situationer, men afslutninger og indlæg levede ikke op til forarbejdet.

Uden for bedømmelse. Cornelia Kramer. på grund af for lidt spilletid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *